Historien bag Borg & Bigum

Det hele startede i 1984, hvor det var Borg & Bigums to grundlæggere, Helle Borg og Glenn Bigum, der kørte rundt til virksomheder og solgte reklameartikler. Sortimentet dengang bestod af tændstikæsker og kuglepenne, hvor der kunne sættes logo på. Kort tid efter blev den første container med T-shirts bestilt, og otte år senere rundede omsætningen 100 millioner kroner – takket være en stor ihærdighed og villighed til at gribe chancen, når den bød sig.

I 2014 blev Borg & Bigum solgt til Rikke Larsen og Søren Bech, der begge med mere end 20 års anciennitet hos Borg & Bigum har et indgående kendskab til foretningen, kulturen og kunderne.

I dag er Borg & Bigum blandt de førende leverandører inden for både reklameartikler, firmatøj og firmagaver i Danmark.